Aktiviteter




I Frøs Pastorat sker der altid et eller andet. Så hvad enten du er til koncerter, babysalmesang, fællesspisning eller måske en vandretur på Camino Frøs Herred, er der også et tilbud til dig.

Selvom vi i Frøs er sammen om mange ting, er der stadig lokale aktivitetsudvalg ude i de enkelte sogne, der har til formål at lave arrangementer for alle aldre. 

Øster Lindet

I Øster Lindet er der et meget stærkt lokal sammenhold, hvilket giver menighedsrådet mange frivillige hænder at trække på, når der holdes enten nørkleklub,    fællesspisning, minikonfirmander og meget andet. 

Kirkesanger og næstformand Ellinor Jensen er en habil musiker, og der afholdes mange spændende koncerter i kirken i løbet af året. Organist Karsten Hesse        afholder orgeleftermiddage , og det hænder at der er gæstemusikere med. Der er indgået samarbejde med Spillestedet Trio, der er et netværks-og genrespillested, med hovedfokus på at formidle jazzmusik. 

 

Rødding

Rødding er det største sogn i pastoratet. Derfor sker der også en hel del forskelligt. Hver sæson (efterår og forår), er der både fredagscafe, et tilbud om socialt samvær til sognets ældre borgere, babysalmesang, kirkens seniorer, kirkekor og orgelundervisning, strikkeklub og meget mere... Kirkens organist, Tove Kjær, holder koncerter flere gange om året, bl. a "Orgelklange i sommeraftenen", og hun har et tæt samarbejde med Øster Lindets organist, Karsten Hesse. Det er også Tove der er korleder, og som noget nyt nu er begyndt at undervise i orgelspil.

Ud over koncerter og foredrag, er der stort fokus på at lave noget for børn og børnefamilier, bl.a påskeæggejagt og naturdag i Rødding Præsteskov.

Der afholdes en række særlige gudstjeneste i løbet af året, bl.a høstgudstjeneste, børnegudstjenester, dåbsjubilæum, jagtgudstjeneste og friluftsgudstjeneste. 

Lintrup/Hjerting og Sdr. Hygum



Før vi blev til Frøs Pastorat, var der allerede et godt samarbejde igang mellem sognene i Frøs Vest. De tre sogne har ét fælles aktivitetsudvalg, og mange af aktiviteterne går derfor på skift rundt i sognene. Hygum Kirke er med sin imponerende størrelse ideel at anvende til koncerter, og i Lintrup har de et meget populært aktivitetscenter, som ofte anvendes til fællesspisninger og andet samvær efter kirketid.

 

De 3 sogne har også fælles kirkeblad, der udkommer 3 gange om året.

 

 

Aktivitetsudvalgene modtager meget gerne forslag til et arrangement.
Vi glæder os til at høre fra dig.