Fredagscafé
Hver fredag kl. 10.00-11.30 er alle velkomne i Konfirmandstuen, Søndergyden 10.
Frivillige kræfter og menighedsrådet lægger op til en hyggelig stund med samtale og samvær.
Vi synger sammen, nyder et lettere traktement og hver gang er der et oplæg, enten fra en af os der kommer i caféen eller vi invitere en gæst udefra. En der har noget klogt, spændende eller sjovt at berette.
Et par gange tager vi også ud af huset og oplever hvad Rødding og omegn har at byde på.
Det er vigtigt for kirkens to præster, at folkekirken ikke kun taler om at tage vare på hinanden, men rent faktisk også gør det.
Caféen er for ALLE, der har lyst til, samvær og en sludder om alt mellem himmel og jord.
Caféens frivillige står klar med kaffe og brød, som menighedsrådet byder på hver fredag.