
23/07/2025 0 Kommentarer
Menighedsmøde Rødding sogn og foredrag med fængselspræst Ruben Fonsbo
Menighedsmøde Rødding sogn og foredrag med fængselspræst Ruben Fonsbo
# Aktiviteter

Menighedsmøde Rødding sogn og foredrag med fængselspræst Ruben Fonsbo
Til det årlige menighedsmøde fortæller menighedsrådet hvad de har arbejdet med i det forgangne år, og hvad der er i støbeskeen for det næste år. En god måde at holde sig orienteret om hvad der sker i dit sogn.
Program:
kl. 17.30: Spisning
kl. 18.00 Menighedsrådets beretning
kl. 18.45 Foredrag
kl. 19.30 Pause og Kaffe
kl. 19.45 Foredrag
kl. 20.30 Foredrag slut og evt. spørgsmål
kl. 21.00 Tak for i aften
Hvad kan du forvente af foredraget:
13 låste døre – og én åben. Præst for indsatte og udsatte.
Hvad får en præst til at forlade sit rare embede i Sydslesvig og træde ind bag 13 låste døre i et af Europas sikreste fængsler? Og hvad får ham til at bytte fængselsmure ud med gadehjørner og varmestuer?
Foredraget giver et unikt indblik i livet bag tremmer og livet på kanten af samfundet, og det fortæller bl.a. om 4½ år som fængselspræst blandt nogle af de mest isolerede mennesker i samfundet; mennesker som af den ene eller den anden grund er havnet på den forkerte side af loven. Det fortæller også om hverdagen i fængslet for indsatte, medarbejdere og præst, og om de utallige situationer der ligger langt uden for det hverdagsagtige.
Derudover fortæller foredraget om arbejdet som sogne- og korshærspræst; et arbejde hvor målgruppe og udfordringer ofte er de samme som i fængslet, men da arbejdet foregår uden for murene, er mulighederne nogle helt andre. Endelig kommer foredraget ind på livet som feltpræst, både herhjemme og under udsendelser til konfliktområder, for selvom de tre arbejdsområder på overfladen ser meget forskellige ud, er der en lang række lighedspunkter som gør at der måske ikke er så stor forskel på indsatte, udsatte og udsendte.
4. september 2025 kl. 17.30 - ca. 21.00
Rødding Centret, Søndergyden 15, 6630 Rødding
Tilmelding senest 28. august til kirke og kulturmedarbejder Louise Jensen på
tlf. 6150 3453 eller lbyj@km.dk
Alle er velkomne
Kommentarer