Mennesket, - hersker eller forvalter af naturen?

Menneskets særstilling

I kristendommen er det en grundlæggende tro, at Gud har givet mennesket en særstilling i skaberværket, en særstilling i forhold til alt andet i naturen.

Den tro har sin oprindelse i bibelens skabelsesberetning, nærmere bestemt i 1. Mosebog 1,28, hvor Gud, efter at han har skabt mennesket i sit billede som mand og kvinde, siger til dem:

Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden.

Betyder det at mennesket slet og ret skal herske som det vil over jorden? Den forståelse har i hvert fald været (mis)brugt, til at forsvare rovdrift på naturen. Men der er den krølle ved det, at den danske oversættelse “herske” gengiver det hebraiske ord “radah”, som betyder "at herske som en konge”. Og det  udtryk betyder i den gamle hebraiske og bibelske forståelse: at herske over noget som er betroet dig af Gud, og som du derfor skal forvalte i ansvar over for Gud.

Og kikker vi andre steder i Det gamle Testamente, så peger det i retning af, at mennesket snarere må ses netop som forvalter af naturen, d.v.s. skaberværket, fremfor en diktatorisk eller despotisk hersker.

Summa summarum: Alt i naturen er Guds skaberværk og mennesket er indsat som en ansvarlig forvalter og ikke som en diktatorisk eller despotisk hersker.

Vi er forvaltere af skaberværket

Vi er forvaltere, vi er ikke ejere af naturen og dens ufattelige rigdom og skønhed. Naturen har vi lov at bruge, men ikke misbruge. Og vi står ikke kun til ansvar overfor Gud og vore medskabninger, vi står også til ansvar overfor vore børn og børnebørn og kommende generationer af mennesker.

Det er for mig oplagt at vi som kirke både lovpriser og skaber bevidsthed om vores rolle som forvaltere af Guds skaberværk. Vi bør f. eks. i klimadebatten redeligt og sagligt tale vores kultur imod, når den er på forkert, ødelæggende og kortsigtet vækst-kurs. Og vi bør tale imod grådigheden.

Vi kan hver især og tilsammen som kirke overveje, hvad vi gør og vores egen livsstil. 

Men det kan jo være kære læser at du siger: ”Jamen, hvad nytter min indsats, der er jo så mange stærke kræfter og økonomisk grådighed, o.s.v., - min indsats er jo kun en dråbe i havet.” Til det må svaret være: ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, og det kan tilsammen blive til et hav, der kan gøre den forskel der er brug for.

Tekst til billede: Bien, - Guds skabning. Bien, som består af en lang række arter, blev  for et par år siden af en stor gruppe af fagfolk fra hele verden kåret til at være det vigtigste dyr på kloden. Honningbierne er verdens vigtigste bestøvere af planter i den vilde natur. Den bestøvning, som bierne står for, tillader planterne både i den vilde og den dyrkede natur at formere sig og derefter blive fødegrundlag for millioner og atter millioner af dyr. Biernes honning er desuden ikke blot føde, men anvendelig på en række forskellige sundhedsmæssige og naturmedicinske områder. Desværre er bierne truet. I hvert fald siden 1960,erne er der videnskabeligt dokumenteret en foruroligende tilbagegang både blandt bier og andre bestøvende insekter. Der arbejdes både i Danmark og internationalt på at finde måder at lette presset på såvel bier som andre bestøvende insekter.