10/09/2024 0 Kommentarer
Præstens klumme
Præstens klumme
# Nyheder
Præstens klumme
Menighedsrådet, - et meningsfyldt, værdiskabende og nærdemokratisk arbejde
Menighedsrådet: nærdemokratisk og værdiskabende
Kære læser: du har måske ikke tænkt over det, men menighedsrådet er et af de sidste nærdemokratier vi har!
Og ikke nok med det, menighedsrådene har - spredt ud over det ganske land- en værdifuld og værdiskabende funktion, som vi også tit overser eller glemmer. Og det er vel at mærke en funktion, som er en vigtig del af kirkens sjæl og af den danske “folkesjæl”.
- Menighedsrådet understøtter kulturlivet og bidrager til et aktivt lokalsamfund.
- Menighedsrådet støtter kirkens sociale arbejde, ikke mindst i lokalområdet, og er på den måde med til at drage omsorg for mennesker, på tværs af alder. - Menighedsrådet har desuden ansvar for sognets bygninger og den vigtige kulturarv der i mange tilfælde ligger i dem (vedligeholdelse, renovering og nybyggeri).
- Menighedsrådet bestemmer, hvordan sognets budget skal bruges.
- Menighedsrådet har ansvaret for at bevare og drive kirkegården og ansætter medarbejdere til at vedligeholde gravstederne, og ansvaret for at kirkegården udvikler sig, så den passer til nutidens behov og de lokale behov.
Alt dét, og en del mere, har en uvurderlig betydning.
Kom og stem!
Som medlem af folkekirken har du direkte indflydelse på, hvem du vil have i dit lokale menighedsråd. Du skal bare møde op og stemme ved menighedsrådsvalget. Og menighedsrådsvalg det er det snart, - så kom og stem!
Eller stil op!
Eller du kan tage skridtet videre og ikke blot stemme, men også stille op til menighedsrådsvalget.
Så, altså:
- Hvis du har en mening om kirken og troen og deres plads i samfundet,
- Hvis du brænder for både den lokale kulturarv og den danske kulturarv,
- Hvis du vil have indflydelse på og være med til at udvikle kirken og fællesskabet,
- Hvis du vil være med til at gøre det i et samarbejde og samspil med andre, og påtage dig ansvar og opgaver, dér hvor du kan bidrage,…
så stil op og kom bliv et friskt og værdifuldt pust i menighedsrådet!
Hjertelig velkommen og venlig hilsen!
Erling Kristensen, sognepræst i Frøs Pastorat
Kommentarer